Hvilken type realkreditlån skal jeg vælge?

Dette indlæg er et betalt indlæg og lavet I samarbejde med den/de omtalte virksomheder og/eller deres produkter. Alle hyperlænker er derfor betalte hyperlænker.

Et realkreditlån er for dig, der ønsker at købe en ejerbolig. Modsat normale lån, som optages i en bank, optages et realkreditlån i stedet ved hjælp af obligationer.

En obligation er et gældsbevis som realkreditinstituttet udsteder på dine vegne og sælger videre på de finansielle markeder. Gældsbeviset har sikkerhed i din bolig. De penge realkreditinstituttet tjener, får du til at finansiere dit boligkøb med. Af beløbet fratrækkes der gebyrer til kreditforeningen samt tinglysningsafgift til staten. Hvor meget det kommer til at koste dig at låne penge til en ny bolig er dermed bestemt af udbuddet og efterspørgslen på de finansielle markeder.

 

Typer af realkreditlån

Der findes rigtig mange forskellige typer af realkreditlån. Overordnet skelner man dog mellem to forskellige typer; nemlig fastforrentede lån eller lån med variabel rente, som også kaldes flexlån.

 

Fastforrentet obligationslån

Et fastforrentet lån er for dig, der gerne vil have tryghed i dit lån. Med denne type lån ved du præcis, hvad du kommer til at betale hver måned og du behøver ikke bekymre dig om en stigende rente.

Ved et fastforrentet lån bliver renten fastsat fra starten af dit obligationslån og ændrer sig på intet tidspunkt gennem din lånetid.

Fordelen ved et fastforrentet lån er, at du er sikret mod en rentestigning og dermed en stigende ydelse og du kan sove trygt om natten uden at skulle bekymre dig.

 

Flexlån

Det variable obligationslån er for dig, der tør tage risikoer eller måske bare har plads nok i økonomien til en svingende ydelse. Inden for variable lån findes der mange forskellige typer. Du kan optage alt fra et F1 lån til et F10 lån. F1 lån får en ny rente hvert år, F3 lån får en ny rente hver tredje år og så videre.

Fordelen ved variable lån er, at de er fordelagtige for dig, når renten er lav. Du skal dog være klar på, at renten kan stige, og dermed være sikker på, at din økonomi kan holde til det. Med et variabelt lån, kan du altså både tjene penge eller tabe penge.

Renteloft

Hvis et variabelt lån tiltaler dig, men du gerne vil have mere sikkerhed, kan du også optage et variabelt lån med et renteloft. Ved denne type lån vil du også opleve en svingende rente, men med renteloftet, sikrer du at renten ikke stiger for meget. Dette lån vil oftest være lidt dyrere end et variabelt lån, men stadig billigere end et fastforrentet lån.

 

Hvilket lån skal du vælge?

Hvilken type lån du skal vælge, kan være et svært og uoverskueligt valg. Hvis renten er lav, kan det sagtens betale sig at vælge et variabelt lån frem for et fastforrentet lån, hvis du mener din økonomi kan klare det.

Der kan dog være grunde til stadig at vælge et fastforrentet lån. Hvis du tror renten stiger inden for nærmeste fremtid kan det være det være en fordel at vælge et fastforrentet lån, hvor du er sikret mod stigende renter. En anden grund kan være, hvis du kun lige akkurat har råd til at betale renten på et fastforrentet lån. I et sådant tilfælde kan du måske ikke håndtere en stigning i renten og det vil derfor være fordelagtigt for dig at vælge et fastforrentet lån.