Sådan sørger du for, at du altid kan holde varmen i dit hjem

Dette indlæg er et betalt indlæg og lavet I samarbejde med den/de omtalte virksomheder og/eller deres produkter. Alle hyperlænker er derfor betalte hyperlænker.

Føler du, at du altid går rundt og småfryser når du er derhjemme? Det kan skyldes mange forskellige ting og i denne artikel vil vi snakke om blot nogle af dem.

Læs med her, hvis du er træt af at gå og småfryse derhjemme og gerne vil finde frem til grunden for dette. Det kan muligvis også give dig positive økonomiske resultater, fordi du kan ende med at spare på varmeregningen.

Har du god isolering i dit hjem?

Det er ikke alle boliger, der er blevet lige godt isoleret da de blev bygget. Ældre boliger kan især godt have problemer med ikke at være blevet godt nok isoleret, dengang de blev bygget. Før i tiden havde man nemlig ikke samme gode teknologi, som vi har i dag.

Hvis du bor i et lidt ældre hus, er det en god ide at undersøge hvorvidt du egentlig har en god nok isolering. Få en håndværker til at komme ud og tage et kig på din loftisolering for at vurdere, om denne eventuelt skal opgraderes.

Det kan godt gå hen og blive lidt dyrt at skulle renovere dit hus og give det bedre isolering. Men i det lange løb kan det ende med at være et godt økonomisk valg, fordi du kan ende med at spare mange penge på din varmeregning ved det.

Samtidig stiger værdien i dit hus også en hel del, når du vælger at få det godt isoleret. Det vil komme dig til gavn, når du vælger en dag at sælge huset – eller når dine børn vælger at gøre det, efter de har arvet fra dig.

Er du god til at lufte ud?

Gammel luft kan være svære at varme op, end ’nyere’ luft er det. Det er derfor en god ide at sørge for, at man får luftet ud mindst en gang om dagen. Dette behøver ikke at tage mere end få minutter, hvor man lige åbner for alle vinduerne og døre og sørger for, at der kommer ordentligt gennemtræk i hele hjemmet.

Husk endelig at slukke for din radiator, imens du lufter ud. Ellers kan den gå i gang med at fyre helt op for varmen, hvilket kan blive rigtig dyrt for din varmeregning.

At lufte ud bringer samtidig en masse dejlig frisk luft ind i hjemmet, hvilket giver et sundere indeklima generelt. Dette kan forbedre dit humør og dit generelle helbred.