Sådan udnytter du bedst pladsen i din studiebolig

Dette indlæg er et betalt indlæg og lavet I samarbejde med den/de omtalte virksomheder og/eller deres produkter. Alle hyperlænker er derfor betalte hyperlænker.

Som studerende på SU er du nødt til at få små rum til at fungere. Især hvis du bor alene i en et- eller toværelses lejlighed, er der ikke meget plads at gøre godt med. Derfor kan det være godt med nogle tips til at udnytte kvadratmeterne bedst muligt, så du er tilfreds med din studiebolig. Du kommer højst sandsynligt til at bo i din studielejlighed i flere år, og derfor er det vigtigt, at du kan lide stedet, og at du har sat dit eget præg på lejligheden.

 

Behold kun det mest nødvendige

Når du kun har få kvadratmeter at arbejde med, hvor der både skal være plads til stue, køkken, spisested, soveværelse og kontor, skal du gøre op med dig selv, hvilke møbler du har mest brug for, og om nogle funktioner kan slås sammen. Du kan for eksempel købe en sovesofa, så du både har seng og sofa i et. Du kan også bruge spisebordet som skrivebord, og dermed spare endnu mere plads. Hvis du har brug for nye møbler, kan du tjekke Møbelkompagniet ud ved at klikke her.

 

Derudover skal du prøve at begrænse, hvilke ting du tager med dig i studielejlighed. Du har muligvis nogle ting, som du ikke behøves i din lejlighed lige nu, og disse kan du lade blive derhjemme på dit værelse hos dine forældre, indtil du får en større lejlighed. Hvis din lejlighed har et kælder-/opbevaringsrum kan du også pakke dit vintertøj væk om sommeren.

 

Udnyt opbevaringsmulighederne

Der findes mange skjulte opbevaringsmuligheder i en lejlighed. Måske har du plads til en lille kommode under dit skrivebord, måske kan du bruge en kommode eller reol som rumdeler, og du kan altid gemme tøj og andre genstande væk under din seng i opbevaringskasser. Der er altså mange muligheder for opbevaring, hvor du ikke lige forventer det.