Undgå indbrud i ferien

Sommerferien er over os, og de fleste danskere tripper for at komme afsted på ferie om et par uger. Uanset om turen går til USA, Frankrig eller jeres eget sommerhus i Jylland, skal du dog være opmærksom på, at der er andre end jer, der nyder sommerferien. Sommerferien er nemlig tyvenes næstmest travle periode, kun toppet af juledagene.

Heldigvis kan du relativt nemt gøre dit hus mange gange sikrere end det gennemsnitlige danske hus, og det er virkelig værd at investere i. Her får du et par grundlæggende tips, men alliér dig gerne med en låsesmed, som kan give dig konkrete råd til lige netop din bolig og installere tingene for dig.

Luk og lås overalt

Rigtig mange indbrud sker gennem et åbent vindue, så det allersimpleste trick er selvfølgelig, at du skal dobbelttjekke, at alt er lukket og låst, før I forlader huset. Det virker banalt, men I kan få store problemer med forsikringsselskabet, hvis der ikke er tegn på indbrud, og I kan komme ud for, at de slet ikke dækker.

Ryd op og fjern værktøj

Dette er et af de mest velkendte tips, men det kan ikke siges for mange gange: ryd op i haven, få tømt postkassen og få naboen til at bruge skraldespanden. På den måde ser huset beboet ud, og tyvene kan ikke lige så nemt afgøre, om I er hjemme eller ej. Hvis legetøjet ligger spredt på præcis samme sted flere uger i træk, regner tyvene den til gengæld hurtigt ud.

Sørg også for at fjerne stiger og andre typer værktøj, der på nogen måde kan bruges til indbruddet. Det betyder også, at du skal sørge for at låse redskabsskuret, så det ikke er nemt at komme ind i.

Gør dine låse sikre

At der er lås på din hoveddør er absolut ingen garanti mod indbrud. En almindelig lås er let at dirke op, og selv hvis tyvene kommer ind gennem et vindue, kan døren nemt låses op indefra. Det betyder, at du giver dem en nem flugtvej. Derfor bør du have en lås, som skal åbnes med nøgle både indefra og udefra, og det samme gælder terrassedøren. Hvis tyven allerede fra starten kan se, at det er svært at komme ud af huset med byttet, giver de nemlig ofte op.

Leave a Response