Belysning i hjemmet: Sådan sikrer du, at du har den rigtige belysning

Dette indlæg er et betalt indlæg og lavet I samarbejde med den/de omtalte virksomheder og/eller deres produkter. Alle hyperlænker er derfor betalte hyperlænker.

Belysning er ikke bare belysning. Det kan påvirke os i både positiv og negativ retning. Er der for lidt belysning i hjemmet, kan det påvirke både dit humør og koncentrationsevne. Det kan også føre til anspændthed, hovedpine, irriterede øjne og generel træthed. En god belysning kan derimod være med til at fremme din velvære, øge din produktivitet og tilmed gøre dig gladere. Det går med andre ord ud over din livskvalitet, hvis ikke belysningen i dit hjem er korrekt.

Hvilke former for lys findes der?

Der findes mange former for lys. Den primære funktion lyset har, er at skabe den rigtige belysning – det siger sig selv, men det er alligevel ikke så lige til, som det lyder. Det er vigtigt, at du vælger den rigtige lampe, hvis du ønsker en god belysning, der passer til rummet. Der er stor forskel på lamper. Lamper med glasskærm tillader lyset at skinne igennem. Derfor vil du også få dobbelt så meget lys, som hvis du vælger en lampe, der har en lukket lampeskærm. Designet har altså indflydelse på, hvordan belysningen bliver. Af samme grund er det en dum idé, hvis du udelukkende køber en lampe, fordi du synes, den er flot – den skal også kunne levere et godt lys.

Generelt kan lys inddeles i følgende typer:

  • Direkte og koncentreret lys: Findes ofte i spots eller på lamper, der har en lukket skærm. Denne type lys er velegnet, hvis du skal læse eller arbejde.
  • Diffust og spredt lys: Typisk lys, der udledes fra lofts- og væglamper med glasskærme. Denne er beregnet til generel belysning af rummet.
  • Opadrettet lys: Denne type lys kommer typisk fra væglamper eller pendler. Fungerer bedst som supplerende belysning eller effektbelysning i rummet.
  • Nedadrettet lys: Lys, der oftest udledes fra væglamper, standerlamper eller lamper, der har en lukket skærm. Denne type lys er velegnet som hyggebelysning

Inden du vælger, hvilket lys du skal have, bør du tænke over, hvilken funktion det rum, du vil opsætte lyset i, har. Hvis du skal slappe af, er det godt med noget hyggebelysning. Vælg eksempelvis en glødepære med få volt, så der ikke bliver for lyst.

Leave a Response