Forny din stue

Når det er koldt udenfor, tilbringer vi det meste af vores tid indendørs. Dagene er mørke og grå, og energiniveauet er minimalt. En måde at få fornyet energi på, er ved at gøre noget godt for sig selv. Du kan blandt andet gøre noget godt for dig selv ved at lave nogle ændringer i dit hjem, så det fremstår nyt og flot. Hvis du drømmer om at lave nogle ændringer i din stue, kan du læse med her, hvor du får nogle gode idéer til, hvad du kan lave.

Køb nye møbler

Hvis budgettet tillader det, kan du lave ændringer i din stue ved at udskifte nogle af de gamle møbler. Du kan for eksempel vælge at udskifte den gamle sofa, for at få noget nyt liv ind i stuen. I nutidens boligindretning er særligt farver og mønstre populære, så hvis du er modig, kan du vælge at købe en sofa i en flot farve eller med et spændende mønster. De modige farver eller mønstre kan være med til at skabe liv i din stue og give den noget personlighed. Hvis du ikke ønsker at foretage store ændringer, eller simpelthen ikke har budget til det, har du også nogle andre muligheder. Du kan tilføje nogle flotte puder til din gamle sofa, for at give den nyt liv. De mønstrede eller farvede puder tager noget af opmærksomheden fra den gamle sofa, og tilføjer et friskt pust i din stue.

Du kan også tage ned i din lokale genbrugsforretning og se, om du kan finde nogle fine, brugte møbler. Det er ofte muligt at finde en fin gammel kommode eller lignende, som blot kræver en smule maling eller nye greb for at blive så god som ny.

Skab liv med fototapet

Hvis du ikke er interesseret i at udskifte dine møbler, kan en anden mulighed være at tilføje et flot fototapet til én eller flere af stuens vægge. Fototapet er let at opsætte, og det fås med mange forskellige motiver eller mønstre. Hvis du ønsker at tilføje en rolig og afslappet atmosfære i din stue, kan du for eksempel tilføje Rocky Mountains, en lækker palmestrand eller en fredelig skov til dine vægge. Hvis du derimod elsker storbyens liv, kan du få smukke motiver fra New Yorks seværdigheder og travle, men charmerende gader.