Havebordet til de store forsamlinger

Nu er sommeren på vej, og de sidste par års forsamlingsforbud er efterhånden også blevet ophævet, det betyder at vi igen kan samles udendørs og nyde de varme aftener og lyse nætter.
Til de store forsamlinger og familiehygge aftener er det lækkert at have et havebord med udtræk så der er plads til masser af tilbehør til den lækre grillmad, samt drikkevarer og ikke mindst plads til alle gæsterne selvfølgelig.

Hvilken type udtræk

Et stort havebord er dejligt når der kommer gæster, men til hverdag kan det godt være du gerne vil have et bord der fylder knapt så meget, og her er det jo smart med et udtræk.
Der findes forskellige måder at forlænge sit bord på. Hvilken type du helst vil have er faktisk bare et spørgsmål om temperament.
Et havebord med butterfly eller skinneudtræk er oftest et hvor de ekstra bordplader er gemt under den i forvejen eksisterende bordplade, så her trækker du typisk den ekstra bordplade ud i midten, eller fra hver ende.
Med tillægsplader får du et bord der er knapt så tungt, og pladerne kan nemt gemmes væk. Her kan du også af og til vælge mellem flere forlængelsesmuligheder ved kun at bruge den ene plade.
Tillægspladen lægges ned i midten af bordet eller hægtes evt. på bordenderne.
Haveborde med tillægsplader med klapfunktion ses ikke så ofte mere, da der ikke kan sidde nogen ved bordenden når pladerne er klappet ned, men det er dog stadig en praktisk og nem løsning da du altid har pladerne lige ved hånden og ikke skal til at finde dem frem.

Valg af materiale og design

Haveborde med udtræk er efterhånden blevet utrolig populære og fås i alle materialer og designs. Engang var det f.eks. svært at finde runde borde hvis man gerne ville have mulighed for samtidig at gøre bordet større, men det kan man sagtens få i dag.
Stort set alle møbelkæder, byggemarkeder og designhuse laver haveborde med udtræk, så du har frit valg på alle hylder når det kommer til design og materialevalg.
Faktisk er det kun din pengepung der afgør sagen, samt hvor mange pladser du gerne vil have.
Kan du ikke finde et havebord med udtræk der er stort nok kan du selvfølgelig også købe to haveborde i samme design og materiale og så sætte dem sammen.

Mange haveborde egner sig også som indendørs spiseborde og det kan derfor være en alternativ løsning til at skulle pakke det ene bord væk når det ikke er i brug.