Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de hjemmesider, der linkes til.
Påsketiden er for mange danskere en tid, hvor man mødes med familie og venner til påskefrokost. Det hyggelige samvær med sine kære kombineres med masser af god mad – og dette er da noget, de fleste holder af. Har du i sinde at afholde påskefrokost for din familie eller venner, kan du i denne artikel få inspiration hertil. Det behøver nemlig ikke at være et stort arbejde at holde en succesfuld påskefrokost.
Dæk bordet flot op – og glem ikke påskepynten
Et af omdrejningspunkterne ved påskefrokosten er selvfølgelig maden. Derfor skal du sørge for at dække bordet flot op, sådan I kan indtage den velsmagende mad. Det kan godt betale sig at gøre noget ekstra ud af borddækningen, da I kommer til at tilbringe mange timer ved bordet. Du har mange muligheder for at dekorere bordet og stuen med påskepynt.
De klassiske former for påskepynt indebærer fine påskeæg, kyllinger, får samt grønne og gule blomster. Du kan både vælge at købe smukt påskepynt eller lave dit eget. Deltager børn i påskefrokosten, kan du med fordel lave en lille kreativ station, hvor børnene har mulighed for at kreere deres egen påskepynt. Gør fjer, karton, tuscher, maling, perler og æg klar, som børnene kan bruge i deres kreationer.
Anderledes menu eller traditionel påskemad?
Når planlægningen af påskepynten og borddækningen er på plads, er det tid til at overveje menuen. Hvilken type mad ønsker du at servere for gæsterne? Skal det være en anderledes menu, eller skal det være traditionel påskemad? Du bestemmer helt selv, hvordan maden skal være. Mange vælger at dele retterne ud, således alle gæster medbringer hver dages ret eller tilbehør. På denne måde sætter alle gæsterne deres præg på menuen, samtidig med du ikke står med alt arbejdet.
Vælger du at gå den traditionelle vej med menuen, vil påskefrokosten typisk bestå af tre retter. Første omgang byder på æg, rejser, sild og tunmousse, mens anden omgang byder på en lun ret. Den lune ret varierer fra sted til sted, men mange vælger enten at servere kylling, æg eller lam. Sidste omgang byder ofte på en ostebordsanretning med en række forskellige frugter, kiks og oste.
Påskeægsjagt for børnene er et must
Du kan sikkert huske fra din egen barndom, hvordan påsken er forbundet med jagt i haven eller boligen efter påskeæg. Deltager børn i din påskefrokost, kan du med fordel arrangere en påskejagt for børnene. Køb masser af velsmagende påskechokolade samt påskeslik, og gem det rundt omkring. Du kan både gemme tingene indenfor og udenfor.
Sværhedsgraden af påskejagten kan variere alt efter børnenes alder. Mindre børn skal selvfølgelig kunne få øje på påskeslikket i deres egen højde. Er børnene ældre, kan du peppe påskejagten op ved at sætte sværhedsgraden op. Udarbejd sjove gåder og ledetråde, som de store børn skal løse og finde – og lad så gåderne og ledetrådene lede dem hen til påskeæggene eller påskeslikket. På denne måde skaber du hygge og leg for børn i alle aldre.