Sådan kan du få mere opbevaringsplads i din bolig

by

in

Har du købt et hus, eller har du blot fundet en anden lejebolig, så kan det være uoverskueligt at skulle flytte. Mange ting skal pakkes ned i kasser, og flytter man fra en stor bolig til en mindre bolig, kan det være, at man skal overveje, om man skal skille sig af med nogle af sine ting. Er du ikke kommet dertil endnu, og ønsker du at have alle dine ting med, så kan du hurtigt ende i pladsproblemer. Er du i tvivl om, hvordan du får mere opbevaringsplads i din bolig, så kan du få inspiration herunder.

Del rummene op med rumdelere

Har din nye bolig ikke nær så mange rum som din forrige bolig, så vil du opleve, at du mangler plads og flere rum. Hvis du er lejer, har du ikke mulighed for at lave en ekstra væg i en af boligens rum, og derfor skal man finde på andre løsninger. Eksempelvis kan man bruge en smart rumdeler, som kan fungere som en ekstra væg. En rumdeler giver samtidigt også opbevaringsplads, så man på den måde slår to fluer med ét smæk.

Invester i nogle gode og rummelige skabe

Når man flytter, og det hele virker uoverskueligt, kan man have en tendens til at vælge den første løsning, man finder. Det er dog ikke altid den bedste løsning på det problem, man står med, og derfor kan det være en god idé at tænke langsigtet, selvom det kan virke uoverskueligt. Eksempelvis er det en god idé at investere i nogle gode og rummelige skabe, som kan rumme mange ting. Måske har du ekstra plads i soveværelset til et ekstra skab, hvor du kan opbevare støvsugeren, gulvmoppen og lignende, så det ikke skal stå og fylde. Derudover er det altid praktisk at have ekstra skabsplads, hvis man af en eller anden grund får behov for det på sigt.