Gør din bolig klar til vinteren og udnyt mørket til hyggelige stunder

[Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de hjemmesider, der linkes til.]

Nu hvor vinteren for alvor er ved at gøre sit indtog i Danmark, er det som om, at lysten til at opholde sig udendørs er stærkt faldende. Denne kendsgernings mindskes ikke af, at mange af os dårligt nok oplever dagslyset i vintermånederne, da vi i disse timer opholder os på arbejde eller på studie.

Men man kan også vælge at bruge de mørke timer til sin fordel og skabe hyggelige stunder. Derfor vil vi i denne artikel se nærmere på de ting, du kan gøre, for at gøre din bolig klar til vinteren, så du kan gøre vintermånedernes kulde og mørke til en positiv oplevelse.

Hold dit hus varmt døgnet rundt

Når man kommer hjem efter en kold og våd dag, så er det bare fantastisk, hvis ens hjem er varmt og hyggeligt og kalder på en. Ja, der er vel dårligt nok noget værre, end at komme hjem til et hus, hvor varmen er fuldstændig ikkeeksisterende, fordi fyret er gået ud, eller fordi man selv skal i gang med at tænde op i brændeovnen, inden man kan få varme i kroppen.

En af de bedste måder, hvorpå man kan skabe en jævn varmefordeling igennem hele døgnet og i hele huset, er ved hjælp af en varmepumpe. Og samtidig er varmepumper langt mere energieffektive end mange andre varmekilder og derfor bedre for miljøet. Har du et hus, hvor I trænger til en opdatering på varmefronten? Så tjek Kinnan.dk ud og find de bedste varmeløsninger til dit behov ud.

Skab en varm og hyggelig atmosfære

Hvis man gerne vil skabe en hyggelig og rar stemning i sit hjem, bør man tænke over sit valg af belysning. Ofte kan blåt lys virke mere hårdt og sterilt, hvorfor det ikke er det bedste valg, hvis du gerne vil have en hyggelig stemning. Vælg i stedet pærer med gult lys, der simulerer ild.

Du kan også vælge at tænde lys i vintermånederne. Det giver bare en helt særlig atmosfære, der er noget nær umulig at kopiere med kunstige lyskilder. Sæt et par fyrfadslys i nogle glas eller sæt et par flotte lys i nogle lysestager. Vælg gerne nogle lys, der er lavet af eksempelvis soja fremfor paraffin eller stearin. De er langt bedre for indeklimaet, og du slipper for skadelige partikler i dit hjem.

Dufte skaber hygge

Mange af os forbinder bestemte dufte med barndomsminder eller andre gode stunder. Måske en særlig hyggelig jul, en sommerforelskelse eller duften i opgangen i ens første lejlighed. Af samme årsag kan dufte være virkelig gode virkemidler, hvis man skal skabe en god stemning. Og i disse tider, hvor julen står for døren, er det oplagt at simulere højtidens dufte.

Der er ingen grund til at fare ud og købe alle mulige kunstige dufterstatninger, når du let kan frembringe julens dufte med det, du har i dit køkken.

Du kender sikkert allerede den klassiske børnebeskæftigelse med at stikke nelliker i appelsiner? Den beskæftigelse burde du praktisere i julen også, for det skaber en helt vidunderlig duft.

Du kan også skabe lidt stemning ved at lave et lille opkog på dit komfur. Kom julekrydderier såsom kanel, nelliker, kardemomme og ingefær i en gryde med lidt vand og en appelsin i skiver og sæt det til at simre. Det skaber den mest liflige duft i hjemmet. Det er især et godt kneb, hvis du skal have gæster på besøg og gerne vil byde dem velkommen med en øjeblikkelig julestemningsskabende duft.